|
Gården Markilde,
nogle steder kaldet Markildegård, kan spores tilbage til
udskiftningen af Valby by i 1788. Den bestod (jvf.Poul
Sigsgaards hæfte om Udskiftningen af Valby By 1788) af
Markildelodden på 62 11/14 tdl. + eng. Gården ejedes dengang af
Peder Jacobsen. Han var gift med Kiersten Jørgensdatter,
de fik
2 børn Lisbeth og Jørgen. Tjenestepigen hed Johanne Andersdatter.
Dvs. at der har været noget mere
jord til gården end nu (ca. 40 tdl.). Efter mit regnestykke
har Bækgården, Markildehus og et hus på Løgelandsvej tilhørt
gården, det passer med arealet dengang og matr. numre.
Indtil 1924 ejes gården af Laurits
Jørgensen
Fra 1929 - 1986 ejes gården af
Christian Maagaard, denne havde 4 børn sammen med han kone
Eli.
Christian og Eli Maagaard boede her
til de solgte gården.
Dengang kunne gården
ernære familien, karl og pige - det var tider ! Men nok også
et sparsommeligt liv.
Susanne og Flemming Nørregaard (os)
køber gården i 1986 og har boet her siden. Vi har tilkøbt
(tilbagekøbt, historisk set) ca. 11 tdl. fra Bækgårdens
daværende ejer i oktober 1989. |